Blog
Fra arkivet: Kaspar Colling Nielsen @ KAKOFONI
Den 13. april 2015 havde vi besøg af Kaspar Colling Nielsen. Herunder kan man se en lille snas, som dokumenterer hvordan dét tog sig ud.
Litteratur & Klimakrise
Den 20. oktober 2020 afholdt Kakofoni en livestream om Litteratur og Klimakrise, hvor vi i selskab med de klimaaktivistiske forfattere Lars Skinnebach og Charlotte Weitze og moderator Martin Gregersen undersøgte koblingerne mellem litteratur og klimakrise, samt snakkede om hvad litteraturens muligheder er i forhold til de globale klimaudfordringer, og hvordan vi i det hele taget skal løse dem. Ud over den gode samtale fik vi også lov til at høre både Skinnebach og Wetize læse op og fortælle om deres klimakritiske værker. Samtalen kan ses eller genses herunder: .. Arrangementet var støttet af Statens Kunstfond
Fra arkivet: Caspar Eric
Tilbage i februar 2016 gæstede Caspar Eric Kakofoni til en aften i oplæsningens tegn. Ofte når der tales om digteren Caspar Eric tales der om internetpoesi eller poppoesi. Men dette synes kun at være et blik på overfladen eller det rum som hans digte udspiller sig i. Caspar Erics digte er digte som udspiller sig i en virkelighed som de fleste unge kan nikke genkendende til, et liv med fester, tømmermænd, hele det unge storbysliv.
Her følger nogle billeder fra aftenen, samt Littuna.nu’s reportage.
“I ren kaos” – Samtale med Louise Juhl Dalsgaard om anoreksi, poesi og terapi
Den 3. maj 2018 var Louise Juhl Dalsgaard på besøg i Kakofoni for at læse op af sin romandebut Det dér og dét der (2017). Efter oplæsningen var der lagt op til en samtale mellem hende og adjunkt på Nordisk, Lasse Gammelgaard, som gjorde os alle klogere på hvad sygdom og litteratur kan sammen. Efterfølgende skrev Lasse Gammelgaard en interviewartikel i tidsskriftet Reception, som vi varmt kan anbefale.
Velkommen, litteraturelsker!
Kære litteraturelsker – velkommen til!
Her på siden vil du i fremtiden kunne læse om vores kommende arrangementer, samt kunne læse små reportager fra de allerede afholdte arrangementer.