Forventninger til far – med Mads Mygind og Kaspar Bonnén


Forventninger til far Kakofoni-arrangement Mads Mygind og Kaspar Bonnén

Forventninger til far og faderskab – med Mads Mygind & Kaspar Bonnen

KAKOFONI inviterer denne aften til en samtale om samfundets nye syn og forventninger til faderskabet, og det pågående opgør med foregående generationer af mænds mangelfulde (eller halvhjertede) omgang med en af (for mange) livets vigtigste opgaver: at være far.
Derfor har vi inviteret forfatterne Mads Mygind og Kaspar Bonnén forbi til en spændende samtale modereret af lektor på Nordisk sprog og Litteratur, Rikke Andersen Kraglund.
Vi skal blandt andet snakke om hvordan man tager ved lære af den ‘gamle’ fars fejl og mangler, og derfor går ind i ens eget faderskab på en langt mere omsorgsfuld, ansvarsbevidst og omtænksom måde. Om en insisteren på at være bedre end foregående generationer af mænd. Om smerten der ligger i at indse, at man ikke ønsker at være ligesom sin far, fordi denne ikke gjorde det godt nok.
Arrangementet er åbent for alle, og billetter kan enten købes her eller i døren. Billetter koster 40 kr.