Blog
Vellykket og velbesøgt skriveworkshop
31. oktober 2022: Kakofoni afholdt en vellykket og velbesøgt skriveworkshop med professor Dan Ringgaard. Aftenen stod i Oulipo-digtningens tegn, og vi kom igennem hele to skriveøvelser.
Vandfanget-reportage: ‘At skrive om de nære og svære relationer’
Tilbage i oktober 2021 fik Kakofoni besøg af Glenn Bech og Søren Fauth til en aften de ‘nære og svære relationer’ – og hvordan man skriver om disse. Til anledningen havde vi også inviteret de gode folk fra Nordisk’ afdelingsblad Vandfanget til at komme forbi, og det kom der dette lille, fine reportage ud af! Du kan læse hele nummeret af Vandfanget her – og så kan de da også findes på facebook!
REVOLUTION – Århundredets festival 2022
2022 er et rigtigt festival-år for Kakofoni. Vi er stolte af at have indsendt arrangementer til det officielle festival-program til både Århundredets Festival (4.-13. marts) og LiteratureXchange (9.-19. juni). Årets festival-tema for den aarhusianske historie-festival var REVOLUTION, hvormed vi tog de litteraturhistoriske briller på, og bød velkommne til en aften i selskab med den oldgræske Sapfo – og dertil også Mette Moestrup, Mette Christiansen, Lene Carlskov og moderator Jonas Ross Kjærgaard.
LiteratureXchange 2021
Vi er meget stolte af i år at være en af de mange eksterne samarbejdspartnere til LiteratureXchange, og glæder os umådeligt til at byde jer velkomne til vores spændende arrangementer både den 17. og 19. juni.
Fra arkivet: Kaspar Colling Nielsen
Den 13. april 2015 havde vi besøg af Kaspar Colling Nielsen. Herunder kan man se en lille snas, som dokumenterer hvordan dét tog sig ud.
Litteratur & Klimakrise
Den 20. oktober 2020 afholdt Kakofoni en livestream om Litteratur og Klimakrise, hvor vi i selskab med de klimaaktivistiske forfattere Lars Skinnebach og Charlotte Weitze og moderator Martin Gregersen undersøgte koblingerne mellem litteratur og klimakrise, samt snakkede om hvad litteraturens muligheder er i forhold til de globale klimaudfordringer, og hvordan vi i det hele taget skal løse dem. Ud over den gode samtale fik vi også lov til at høre både Skinnebach og Wetize læse op og fortælle om deres klimakritiske værker. Samtalen kan ses eller genses herunder: .. Arrangementet var støttet af Statens Kunstfond
Fra arkivet: Caspar Eric
Tilbage i februar 2016 gæstede Caspar Eric Kakofoni til en aften i oplæsningens tegn. Ofte når der tales om digteren Caspar Eric tales der om internetpoesi eller poppoesi. Men dette synes kun at være et blik på overfladen eller det rum som hans digte udspiller sig i. Caspar Erics digte er digte som udspiller sig i en virkelighed som de fleste unge kan nikke genkendende til, et liv med fester, tømmermænd, hele det unge storbysliv.
Her følger nogle billeder fra aftenen, samt Littuna.nu’s reportage.